Tag plasteret fra munden

–Ved du, at din økonomi, dit helbred og vores fællesmiljø er alvorligt truet?

Begynd evt. med at se denne film:

Ved du

– at 12.000 danske landmænd skylder 400 milliarder kroner væk, og at dette er mere end halvdelen af Danmarks statsbudget?

– at ifølge forskningscenteret CEEH, er ammoniak skyld i op mod 40% af helbredsskaderne fra den danske luftforurening, og at disse skader årligt beløber sig til 3 milliarder kroner.

– at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden?

– at 62% af landbrugets indkomst, er tilskud fra det offentlige og altså betalt af dig?

– at det konventionelle landbrug er storleverandør af resistente bakterier, som kan gøre dig alvorligt syg, fordi der ikke findes nogen behandling, som kan slå sygdommene ned?

– at landbruget står for mere end 85% af forbruget af sprøjtegifte i Danmark, og at landmændene forlanger kompensation for at stoppe forureningen?

– at 85-90% af dansk kød eksporteres til udlandet, men at 30 millioner tons gylle og møg årligt bliver tilbage i DK, og at denne eksport er en dundrende underskudsforretning, og kun opretholdes gennem EU-tilskud?

– at 13% af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA 398, som kan smitte mennesker, og at antallet af smittede borgere er stigende?

– at over halvdelen af de danske vandløb er under EU’s standard for god økologisk tilstand?

– at svinekødseksporten kun udgør 5%, og landbruget i alt kun udgør 17% af Danmarks samlede eksport?

– at 41% af de danske svinebedrifter er inficeret med resistente salmonella-bakterier?

– at en gris er mere intelligent end en hund og har kognitive evner som et tre-års barn?
- at en gris på 100 kg lovmæssigt har 0,65m2 plads at bevæge sig på?

– at der bruges mellem 4 og 7 kg. korn og 15.000 liter vand til at producere 1 kg bøfkød?

– at der bruges dobbelt så megen antibiotika på dyr, som på mennesker?

– at der dagligt i DK alene, dør 25.000 smågrise, der ikke kan finde plads hos soen?

– at 81 % af landbrugets arealer bruges til at dyrke dyrefoder?

– at det danske vandmiljø er alvorlig truet? I perioden 1999-2010 har man således, på grund af sprøjtegift i drikkevandet, måttet lukke mere end 1300 vandboringer, som ikke kan genåbnes i de næste mange generationer.

– at biogas ikke er nogen løsning, da afgasset gylle forurener mere end gylle i al almindelighed?

– at det meste af det korn, vi skal bruge i vores husholdning, importeres fra udlandet?

– at EU’s vandmiljøplan og habitatsdirektiv er implementeret i dansk lov, men at de ikke håndhæves?

– at næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger i 2009 fik indskærpelser og/eller politianmeldelser?

– at der skal bruges ligeså megen energi til at producere kød til 1 kødspiser, som der bruges til at producerer føde til 70 vegetarer?

– at vi via den animalske produktion er med til at skabe sult i verden?

– at der hvert år fældes regnskov, for at kunne give plads til dyrkning af mere og billigere dyrefoder til vores landbrugsdyr?

– at økologisk landbrug står for 35% flere arbejdspladser pr. bedrift?

– at biodiversiteten er for stadig nedadgående. Mængden af dyre- insekt- og plantearter i den danske natur formindskes år for år?

– at vi sagtens kan brødføde os selv, redde vores sundhed, miljø og samfundsøkonomi, såfremt vi omlægger det eksisterende landbrug til økologisk drift og halverer eller minimerer vort kødindtag.

– at landbrugets egen løsning på dets problemer er, at vi bare skal have mere og mere af det?

– at der alene i Danmark spredes 24 millioner tons gylle årligt?

– at når først man har opført Biogasanlæggene, så har de ansvarlige en legal begrundelse for at fortsætte dyremishandlingen, miljøsvineriet og den økonomiske ruin, for så er vi måske afhængige af varmen fra døde dyr og deres efterladenskaber?

– at det er dig, der betaler for dette cirkus, og at det også er dig, der kommer til at betale, hver gang en landmand går konkurs og en bank krakker?

– at der spilles russisk roulette med befolkningens helbred gennem den stigende smittefare fra landbrugets dyrebesætninger og overdrevne brug af antibiotika?

– at regningen for de uoprettelige miljøskader, ikke er medregnet i landbrugets eller samfundets budgetter?

– at landets bistandsklienter betaler mere i skat end det danske landbrug?

– at lovgivningen beskytter landbrugets fortsatte svineri og ikke den almindelige borgers interesser?

TAG PLASTERET FRA MUNDEN
Ønsker du at politikerne skal gøre noget ved problemet? Så skriv til partierne på Christianborg samt læserbreve til aviserne.

Læs mere på: naturkomite.dk, sickpigs.dk, dn.dk, ecocouncil.dk, gyllebomben.dk, anima.dk, aktivedyrerettigheder.dk, 92grp.dk, levende-land.dk, mad-as.dk.

Kilder: Danmarks Statistik, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøstyrelsen, Folketinget, FN, sickpig.dk, Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, Gelder, Kammeraat og Kroes Grøn Vækst, Naturstyrelsen, Plantedirektoratet, CIWF-Trust.